Digte fra Små eksplosioner

Digte:xxxxxx
xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx Tilbage

                        
Breve

hun
sender mig
breve
uden afsender
uden frimærker
breve
uden
ord

hun
vandrer ind
i mine drømme
bestemmer
hvad
der skal
ske

flytter
rundt på
hændelser
i mit hoved
så jeg ikke kan
huske

hun taler
med
slangeord
ud af min mund

hugger til
rammer

 

 
Stormflod


 revner i diget
 stopper til med
 ord
 aftaler
 arbejde
 prøver
 at undgå
 floden

 stormfloden
 styrtsøer
 skarpe skæresten
 jeg troede
 for længst
 forladt

 tilbage
 er kun
 barnet 

Lise Andersen | Bryggervænget 7, 9430 Vadum  | Tlf.: 9827 1901