| Uddrag fra bogen:
Fra ’Gråd’, side 36:
|
xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx |
 |
Hvorfor græder det nyfødte barn?
Der kan være tre hovedårsager: sult, kontaktbehov, træthed.
Det er af stor betydning for forældrene, at de kan trøste deres barn. Intet er mere frustrerende end at gå rundt med et lille barn i armene, føle at man har ’gjort alt’, og alligevel græder barnet. Man kan nemt føle sig inkompetent og uduelig som forældre. Nogle gange bliver man irriteret, ’hvorfor fik vi overhovedet det barn?’ og få lyst til at forære det til hvem som helst. Andre gange tuder man omkap med barnet og føler magtesløsheden, en følelse, man ikke undgår af og til, når man er blevet forældre.
Det viser sig også, at i de ekstreme tilfælde, hvor der øves vold mod nyfødte, vil dette oftest være i forbindelse med et grædende barn, der ikke kunne trøstes.
Man giver barnet mad (det er ofte den handling, man først skrider til), skifter ble, vugger, giver barnet sut, taler til det. Virker en af de nævnte ting, føler man, at man har aflæst sit barns signaler rigtigt, og man får en god fornemmelse af kompetence, man er lykkedes. Virker det ikke, bliver man måske bange for, at der er noget i vejen med barnet, at det er sygt.
Barnets mulighed for at kommunikere med dets forældre er i den første tid blandt andet gråden. Et spædbarns gråd rører os. Vi får lyst til at bringe det til ophør. De fleste af os kender den fornemmelse i kroppen, hvis vi hører et barn græde, at vi får lyst til at gøre noget, til at trøste, vi kan ikke sidde stille og lade som ingenting. Hvis forældrene ikke tager det op og trøster det, sidder man uroligt på stolen, ens krop siger: så gør dog noget! Barnet kommunikerer, det vil noget med sin gråd. Måske vil det have bryst, måske skal det mærke en hånd, vide, at det ikke er alene i verden, måske vugges.
Meget hurtigt vil forældrene kende forskel på barnets gråd. Det græder på forskellig måde, når det har ondt, når det er sulten, og når det er træt. De første dage lyder gråden ens. Meget hurtigt hører man forskellen og bliver bedre i stand til at forstå, hvad barnet vil. ”Kunne han da bare sig, hvad der er i vejen!” er mange forældres ønske.
Undersøgelser har vist (2) ”at vestlige spædbørn græder mest i deres første tre levemåneder. Den gennemsnitlige grådmængde (inklusive uro) er cirka to timer per døgn.” Grådmængden kulminerer ved seks ugers alderen. Ved tre måneder falder den til det halve.
De fleste børn græder mest om aftenen.
